Footage taken with permission, from Pix4D video. Copyright pix4d.com

Hvad er mapping?

Når droner benyttes til indhentning af geodata, sker det via fotogrammetriske teknikker. Det betyder, at dronen flyver i et forudbestemt programmeret gridnet – som dækker det relevante område. Alle foto har front og side overlap, således vi sikrer minimum 5 fotos af samme område. Resultatet af en overflyvning er typisk fotos i tusindvis – som efterfølgende “sys” sammen. Alle drone fotos indeholder metadata vedr. gps lokation.

Såfremt der ønskes nøjagtigheder, skal der afsættes kontrolpunkter på jorden – således modellen er målfast og skaleret. På baggrund af de to datasæt, udarbejdes den relevante punktsky. Et datasæt uden kontrolpunkter, er udelukkende et visuelt kort og kan ikke benyttes til detaljeret projektering m.v.

Kontakt os for at høre mere

Kvalitet og nøjagtighed

Den absolutte nøjagtighed af ortofoto og 3D modeller er på 3-4 cm. ved en spredning på 1.
Nøjagtigheder opnås ved anvendelse af kontrolpunkter, der er målt ind med få cm. nøjagtighed ved RTK GPS måling. Antallet af kontrolpunkter afstemmes med den valgte flyvehøjde – og flyvehøjden afhænger igen, af forventningerne til den ønskede pixelstørrelse. Normalt leveres en opløsning på 2cm/pr pixel som standard, men det er muligt, at lave en opløsning helt ned på 5mm ved særlige opgaver.

Alt i alt opnås et produkt, der lever op til normale landmålingstandarder for nøjagtighed og kontrol af produkterne. I sagens natur betyder dette, at processen følges fra start til slut af uddannede landmålere.

Slutteligt udarbejdes intern kvalitetsrapport ligesom vi tilbyder rådgiverforsikring

Tekniske specifikationer

  • Modeller i alle gængse og ukonventionelle højde og plan koordinatsystemer i Danmark såsom (DKTM, KP200O, UTM og højder normaltvist i DVR90).
  • Levering af data kan foretages i et væld af gængse formater som en punktsky i .LAS, .LAZ eller blot XYZ med en punktnøjagtighed fra flere tusind punkter pr. kvadratmeter til et enkelt efter ønske.
  •  Yderligere kan der udarbejdes trekantsmodeller i AutoCAD format, Microstationformat eller landXML til maskinstyring.
  • Der kan også leveres fotomosaikker, højdekurver og ortofoto til anvendelse i GIS programmer. Igen i alle ønskelige filformater og koordinatsystemer.
  • Høj professionel nøjagtighed og detajlegrad der er letforståeligt for alle.
  • Levering i alle koordinatsystemer og filformatet (cad, gis, og scannings formater).
Drone foto